© 2015 Københavns Retshjælp

Follow us:

  • Facebook App Icon
  • LinkedIn App Icon

Hvem kan vi hjælpe?

 

Københavns Retshjælp yder gratis bistand til enhver borger, uanset nationalitet, også selvom du ikke bor i København eller i Danmark. Omfanget af vores hjælp er dog afhængig af husstandens indkomst.

 

Vi foretrækker, at du henvender dig til os personligt, men yder også rådgivning via telefon.

Hvad kan vi hjælpe med?

 

Vi kan hjælpe med langt de fleste juridiske problemstillinger og rådgiver indenfor næsten alle retsområder med nogle få undtagelser.

 

Retshjælpen fungerer som et advokat-kontor, der blot er gratis. Du bliver tilknyttet en fast rådgiver, og i de fleste sager bistår vi dig, til sagen er afsluttet.

Kontakt os

Københavns Retshjælp

Stormgade 20, 1. sal

1555 København V

Telefon 33 11 06 78

Telefax 33 11 53 60

Mandag-torsdag kl. 18.30-21.00
Fredag kl. 18.30-20.00

Telefontid fra kl. 19.30

Klik her for at se, hvornår vi har lukket.

Nyheder / News

Aktuelle lukkedage i Retshjælpen:

Retshjælpen er lukket i dag, onsdag den 20. november 2019 på grund af kursus.

 

Arrangementsudvalget 2019 / 2020: 

Københavns Retshjælp har nedsat et arrangementsudvalg. Udvalget ønsker gennem afholdelse af sociale arrangementer at skabe oplevelser for alle retshjælpens medarbejdere. Her kan medarbejdere møde hinanden i mere uformelle omgivelser og stifte nye bekendtskaber på tværs af ugedage. Formålet er at styrke sammenholdet og skabe fundamentet for et godt socialt miljø.

Bemærk!

 

  • Medbring sundhedskort og alle relevante papirer, så vi kan rådgive dig allerede i første møde. Tag evt. også dit NemID med. Vi har ofte brug for, at du kan åbne adgang til dine data med NemID.

  • Hvis du har været i Retshjælpen før, så husk altid at komme på den ugedag/ aften, som du hører til på (det står på dit klientkort) - ellers bliver du sendt hjem igen. Dette gælder uden undtagelser, og også selv om det er en helt ny sag. På den måde taler du altid med de samme rådgivere, og vi sikrer, at rådgivningen bliver så effektiv som muligt.

 

  • Forbered dig på ventetid. Alle bliver rådgivet samme aften, og vi vil gerne hjælpe alle, så godt vi kan - men vi ved aldrig, hvor mange der kommer.

 

  • Vær opmærksom på, at der er ekstra travlt tidligt på aftenen, hvis du ringer til os. Vi betjener først de klienter, som er mødt op personligt - derefter ringer vi de øvrige klienter op. Derfor kan det godt blive sent. Bemærk, at selv i telefontiden kan det til tider være vanskeligt at komme igennem. Det er ikke fordi, vi ikke rigtigt gerne vil tale med jer, men fordi vores reception både skal besvare telefoner og betjene de mange klienter, som vælger at henvende sig personligt.

  • Retshjælpens lokaler er beliggende på 1. og 2. sal. Kørestolsbrugere og stærkt gangbesværede kan få hjælp til at benytte elevator. Man skal dog selv have en medhjælper med, da Retshjælpens personale normalt ikke kan forlade lokalerne. Der skal rettes henvendelse i skranken på 1. sal for at få adgang til elevatoren.