Hvem kan vi hjælpe?

 

Københavns Retshjælp yder gratis bistand til enhver borger, uanset nationalitet, også selvom du ikke bor i København eller i Danmark. Omfanget af vores hjælp er dog afhængig af husstandens indkomst.

 

Vi foretrækker, at du henvender dig til os personligt, men yder også rådgivning via telefon.

Hvad kan vi hjælpe med?

 

Vi kan hjælpe med langt de fleste juridiske problemstillinger og rådgiver indenfor næsten alle retsområder med nogle få undtagelser.

 

Retshjælpen fungerer som et advokat-kontor, der blot er gratis. Du bliver tilknyttet en fast rådgiver, og i de fleste sager bistår vi dig, til sagen er afsluttet.

Kontakt os

Københavns Retshjælp

Stormgade 20, 1. sal

1555 København V

Telefon 33 11 06 78

Mandag-torsdag kl. 18.30-21.00
Fredag kl. 18.30-20.00

NB: KUN PERSONLIGT FREMMØDE EFTER TILSIGELSE på grund af COVID-19

Telefontid mellem kl. 18.30 - 20:30

Klik her for at se, hvornår vi har lukket.

Nyheder / News

Retshjælpen kan på grund af Corona epidemien kun kontaktes telefonisk

 

Retshjælpen er åben for telefonisk rådgivning.

 

Det vil fortsat ikke være muligt at møde fysisk op i Retshjælpen.

 

Retshjælpen kan dog skriftligt indkalde enkelte klienter til møde i Retshjælpen, hvis det er strengt nødvendigt.

Man skal forevise den skriftlige indkaldelse ved fremmøde.

Telefonisk henvendelse til Retshjælpen:  33 11 06 78

mellem kl. 18:30 og 20:30:

 

Eksisterende klienter: skal oplyse sagsnummer og telefonnummer.

​​

Bemærk, at du skal ringe på den dag, som du er tilknyttet (dit sagsnummer og ugedag fremgår af dit lyserøde klientkort).

Du vil herefter blive ringet op af vores rådgivere senere på aftenen.

 

Nye klienter:

1.   Når du ringer op, skal du oplyse dit navn og telefonnummer.

2.   Du vil efterfølgende blive ringet op af en administrativ medarbejder, som vil tage imod dine adresseoplysninger og din e-mail adresse.

3.   Senere på aftenen vil vores juridiske rådgivere kontakte dig. Hav alle relevante papirer klar vedrørende dine spørgsmål.

*****

 

Retshjælpen kan desværre kun behandle et begrænset antal henvendelser per aften.

 

Telefonen vil derfor blive lukket, når vi har modtaget det antal henvendelser, som vi har kapacitet til – dog senest kl. 20.30.

Vores rådgivere vil ringe tilbage til alle, som er kommet igennem til vores reception. Du må desværre forvente, at visse opkald vil ske sent på aftenen.

Retshjælpen beklager den ulejlighed, som dette medfører, og arbejder på at genoptage normal drift, så snart dette er muligt.

------------

 

Arrangementsudvalget 2019 / 2020: 

Københavns Retshjælp har nedsat et arrangementsudvalg. Udvalget ønsker gennem afholdelse af sociale arrangementer at skabe oplevelser for alle retshjælpens medarbejdere. Her kan medarbejdere møde hinanden i mere uformelle omgivelser og stifte nye bekendtskaber på tværs af ugedage. Formålet er at styrke sammenholdet og skabe fundamentet for et godt socialt miljø.

Bemærk!

 

  • Hav dit sundhedskort og alle relevante papirer parat, så vi kan rådgive dig allerede i første møde.

 

  • Hav også dit NemID klar. Vi har ofte brug for, at du kan åbne adgang til dine data med NemID.

  • Hvis du har været i Retshjælpen før, så husk altid at komme på den ugedag/ aften, som du hører til på (det står på dit klientkort) - ellers bliver du sendt hjem igen. Dette gælder uden undtagelser, og også selv om det er en helt ny sag. På den måde taler du altid med de samme rådgivere, og vi sikrer, at rådgivningen bliver så effektiv som muligt.

 

  • Forbered dig på ventetid. Alle bliver rådgivet samme aften, og vi vil gerne hjælpe alle, så godt vi kan - men vi ved aldrig, hvor mange der kommer.

 

  • Vær opmærksom på, at der er ekstra travlt tidligt på aftenen, hvis du ringer til os. Vi betjener først de klienter, som er mødt op personligt - derefter ringer vi de øvrige klienter op. Derfor kan det godt blive sent. Bemærk, at selv i telefontiden kan det til tider være vanskeligt at komme igennem. Det er ikke fordi, vi ikke rigtigt gerne vil tale med jer, men fordi vores reception både skal besvare telefoner og betjene de mange klienter, som vælger at henvende sig personligt.

  • Retshjælpens lokaler er beliggende på 1. og 2. sal. Kørestolsbrugere og stærkt gangbesværede kan få hjælp til at benytte elevator. Man skal dog selv have en medhjælper med, da Retshjælpens personale normalt ikke kan forlade lokalerne. Der skal rettes henvendelse i skranken på 1. sal for at få adgang til elevatoren.

© 2015 Københavns Retshjælp

Follow us:

  • Facebook App Icon
  • LinkedIn App Icon
Københavns Retshjælp